IFS terapi er en nyere terapi form, som er udviklet af Richard C Schwartz. Med sit udgangspunkt i familieterapi, opdagede Schwartz, at psyken består af dele, eller sider, som fungerer i systemer der minder om en indre familie. Disse sider, som vi oplever som indre stemmer, tilstande, følelser osv, fungerer i et mere eller mindre harmonisk samspil. Siderne kan arbejde sammen, eller være polariserede og modarbejde hinanden. Nogle sider bærer stærke følelser af overvældelse, ensomhed, tab og andet, og er blevet skubbet ud af bevidstheden, i et slags eksil.
De eksilerede sider er typisk forbundet med oplevelser fra barndommen, som ikke har kunnet bearbejdes og forstås dengang, og er derfor blevet låst eller frosset fast i fortiden. Andre sider påtager sig roller som beskyttere, imod ikke at mærke eller genopleve de intense følelser som de eksilerede sider bærer på. Beskyttere kan tage mange former. Typisk, som en indre kritiker eller tankemylder, eller ved at dissociere eller aflede, som ved afhængighed af stimulanser.
Bag sidernefindes der en kerne af noget intakt, et Selv, som er uberørt, og som rummer kvaliteter som medfølelse, nysgerrighed, kreativitet, mod, klarhed, tillid, ro og forbundethed.
Terapiens mål er, at støtte klienten til at lade Selvet lede. Gennem at hjælpe siderne ud af deres ekstreme roller, etableres et mere dynamisk og balanceret indre system. Det er således klientens eget Selv der bringer løsningen på problemstillinger. Ved en indre accept og imødekommenhed overfor siderne, kan de eksilerede og polariserede sider hjælpes ud af deres ekstreme roller, og slippe af med de byrder af negative følelser de bærer på. Derefter hjælpes siderne til at finde mere konstruktive roller i det indre system, hvor deres oprindelige kvaliteter kan komme til udtryk.
IFS terapi er en ikke- patologiserende tilgang til psyken, i betydningen, at selv sider der bærer ekstreme tilstande og overbevisninger, ses som det indre systems forsøg på at opretholde en form for balance.
I IFS anses det som at siderne har taget ekstreme roller på sig, i forsøget på at beskytte noget sårbart der er gemt væk.
Min motivation til at beskæftige mig med IFS har rod i en længsel efter at forstå livet på et dybere plan. Jeg har været forbi mange modaliteter på min livs vej, men min primære tilgang har været igennem de mere kropsligt baserede modeller, som jeg nu har beskæftiget mig med i snart 40 år, både personligt og professionelt.
For mig bringer IFS en fordybelse i forståelsen af det kropslige arbejde, idet at IFS forbinder kroppen og den psykiske og følelsesmæssige, og spirituelle dimension af os, på en unik, og på samme tid, meget enkel måde.
I min første egen IFS terapi session, oplevede jeg med hurtigt en dyb forbindelse med den måde det indre arbejde foregår i terapien. Tidligt opstod beslutningen derfor om, at IFS skulle være en del af mit professionelle arbejde. Jeg er meget glad for i dag, at kunne tilbyde terapi sessioner i denne effektive og nænsomme terapi til andre der har lyst til at lære deres egne sider bedre at kende. Både de som ’driver værket’, og de som vi gemmer af vejen, og derigennem skabe mere indre harmoni, og dybde.
Hjernerystelse og PTSD, David Berger, 2019
SOMA - Tonic regulation, Sonia Gomes, 2016
ISP, Integral Somatic Psychotherapy, Raja Selvam, 2015
Matrix Reimprinting practitioner, Karl Dawson, 2014
Somatic Experiencing, grundkursus, 2014
Priser:
1 session a 60 min 1000,-
5 sessioner 4800,-
Er du arbejdsløs, studerende eller pensionist 700,- pr session
Jeg tilbyder også sessioner online!